Lær Vallonsk

Bondjoû! Velkommen til Bondjoû!

Velkommen til denne forbedrede samtaleguide. Vi har valgt en praktisk tilgang til at hjælpe dig med at lære det grundlæggende i et sprog hurtigt. Vi foreslår, at du starter med at lære praktiske ord og udtryk udenad, som du vil kunne bruge hver dag derhjemme, og som vil være nyttige, hvis du vil integreres i Vallonien, . At øve sig i at udtale ordforråd højt - f.eks. tal - er en god øvelse, som kan gøres når som helst på dagen. Det hjælper dig med at vænne dig til sprogets lyd.

Vallonsk: et historisk sprog for humor og folkevisdom

1. Vallonsks historie og oprindelse

Vallonsk er et romansk sprog, der hovedsageligt tales i Vallonien, den fransktalende region i det sydlige Belgien. Det er af latinsk oprindelse og stammer ligesom fransk fra gallo-romance. I løbet af århundrederne har vallonsk undergået forskellige påvirkninger, bl.a. fra germanske og keltiske sprog samt lokale dialekter. Det vallonske sprog er blevet stærkt påvirket af Belgiens historie, hvis kultur er en lækker blanding af traditioner og udenlandske påvirkninger. Så er du klar til at begive dig ud på en sproglig og humoristisk rejse gennem det vallonske sprogs forviklinger?

2. Wallonsks nuværende situation og karakteristika

Det vallonske sprog er kendetegnet ved stor dialektal mangfoldighed med regionale variationer, der nogle gange er ret markante.
Disse variationer er grupperet omkring fire hovedområder: vestwallonsk (Carolorégien), centralwallonsk (Namurois), østwallonsk (Liège) og sydwallonsk (prov. de Luxembourg).
Så bliv ikke overrasket, hvis du hører vallonsktalende udtrykke sig forskelligt fra by til by - det er simpelthen den vallonske charme, der gør sig gældende! !

Vallonsk er også kendetegnet ved sin særegne udtale og sit specifikke ordforråd, som gør det til et sprog i sig selv. Sproget er kendt for sin slyngede accent og syntaks, som af og til kan virke mærkelig for der taler fransk. Ikke desto mindre har det vallonske sprog bevaret mange aspekter af latin, hvilket gør det til et velkendt sprog for elskere af romanske sprog. Så gå ikke i panik, det er aldrig for sent at begynde at lære wallonsk og dets finesser!

3. Vallonsk og humor: en uadskillelig duo

Vallonsk forbindes ofte med humor og hygge. Det vallonske sprog har da også affødt mange forfattere, komikere og humorister, som har udnyttet dets skæve og maleriske side. Fra caféteater til one-man-shows, sangskrivere og digtere - det vallonske sprog har altid været en frugtbar grund til at udtrykke humor og latterliggørelse.

Det vallonske sprog bruges også i mange populære udtryk og ordsprog, som afspejler visdommen og humoren hos befolkningen i Vallonien. Så hvis du vil forstå og værdsætte vallonsk humor fuldt ud, er det på tide at fordybe dig i dette mangesidede sprog. For som det vallonske ordsprog siger: "Creûre, c'èst dèdjà k'mincî" (at tro er allerede at begynde). Og som bevis på dette sprogs finesse kan du også støde på denne variant: "Cwèrî, c'èst dèdjà k'mincî" (at søge er allerede at begynde).

Hvorfor tale vallonsk i dag?

Vallonsk er ikke et museumssprog: Det tales fra Liège til USA!

Vallonsk tales hovedsageligt i Luxembourg (undtagen provinserne Gaume og Arlon), Namur, Liège, Brabant Wallon og Charleroi samt i den østlige del af Hainaut. Dialekten tales også i Frankrig, især i Ardennerne.

Og selv om det kan virke overraskende, tales langue d'oïl også i Green Bay og Wisconsin i USA. Og det har man gjort siden det 19. århundrede!

Hvordan kan jeg få den rigtige udtale?

Med unified walloon, et fælles skriftsystem mellem de ovennævnte sprog, skrives alle wallonske ord på samme måde. Deres udtale er forskellig fra region til region. Dette stavesystem er dog ikke det, der som vi har valgt her, da det ikke afspejler den faktiske praksis hos de vallonsktalende, som ofte bliver forvirrede af omskrivningen.

Det ortografiske system, der bruges her, er Feller-systemet.
Det er baseret på fonetiske og analoge træk, som gør det muligt at læse og skrive uden behov for langvarig grafisk træning.

Vigtige træk omfatter brugen af cirkumfleksaccent til at markere forlængelse af lyde, brugen af "minut" (') til at angive udtalen af et bogstav i slutningen af et ord (f.eks. li nut' - nat, eller li song' - blod), og eliminering af al konsonantfordobling, der ikke udtales (f.eks. opretholdes et dobbelt n for at markere nasalisering - ( annêye, saminne ).

Man skal sørge for at forlænge lyde med cirkumfleksaccent og ikke de andre for at undgå betydningsforvirring (se forklaring i Alfabet wallon, med eksemplet messe / mêsse).

Du skal også være forsigtig med ikke at udtale bogstaver, der er til stede af grammatiske grunde (f.eks. -s i flertal), og kun dem, der er markeret med et minut.

Endelig skal du være forsigtig med at gentage konsonanter, der ændrer udtalen.

Endelig udåndes h'et systematisk, og det er en vigtig funktion, der hjælper med at sikre korrekt udtale. For eksempel: ouh (dør), pèhon (fisk). Hvis det ikke udtales, skrives det ikke (f.eks.: l'eûre - timen).

Det vallonske alfabet

Langue d'oïl bruger det samme alfabet som det franske sprog.

Desuden udtales bogstaverne på samme måde med undtagelse af "w" og "y". Det første hedder wé i stedet for "dobbelt V". Og det andet hedder yod. Derudover har det vallonske alfabet en anden ejendommelighed: Det runde hoved bruges kun over bogstavet "a" (å). F.eks: Årdene.

Desuden repræsenterer cirkumflexen over vokalerne længden af ordets udtale; samtidig gør den det muligt at skelne mellem to homonymer. Eksempler: messe (messe) og mêsse (en mester).

Bemærk, at x'et ikke findes og altid erstattes af -ks- eller -gz-. Det er det, der adskiller det fra omskrivningen, som bruger det til at markere udtalen af f.eks. et åbent h (og gør det vanskeligt for læseren at stave det).